Mindfulness / Mindfulness referencer

Mindfulness referencer - Det oplever tidligere deltagere

I sidste uge var jeg til en mundtlig eksamen, som jeg plejer at frygte og være meget nervøs for.
Jeg var så heldig, at din fordybelsesdag om søndagen gik lige ind og arbejdede med det, der var allervigtigst for mig på det tidspunkt.

Dagen var så god og vigtig for mig, at hvis jeg fik mulighed for det, gentog jeg den gerne igen.
Jeg oplevede en helt ny tilgang til mig selv, som gjorde at jeg lige pludselig kunne se, at det jeg gjorde var godt nok.

Jeg var helt rolig op til eksamen og under eksamen. Jeg har aldrig troet mere på mig selv, og det smittede af på mit resultat, hvilket gjorde at jeg for første gang i mit liv oplevede at være den som klarede sig allerbedst.

Jeg vil gerne sig tak for den utrolige inspiration, du giver videre. Den rammer mig hver gang, og det giver så god mening for mig.
Bedste hilsner Gitte
Kære Charlotte. I går var jeg til læge for at få målt mit blodtryk, som jeg de seneste år har fået medicin for pga. forhøjet blodtryk. Jeg var løbet tør for piller for ca. 14 dage siden og tænkte, at jeg kunne få en recept, når jeg skulle til lægen. Jeg havde hestetjansen om morgenen og blev derfor lidt forsinket, så jeg løb fra parkeringspladsen og op af trappen til lægen, og satte mig straks hen i stolen.

Hun sagde, at med sådan en travl morgen og uden medicin var det nok meget højt. Målingen sagde 87/123. Hun var målløs. Jeg fortalte så, at jeg var begyndt at meditere efter et skønt mindfulness kursus, og så svarede lægen. Aha, så er det derfor. Skønt ikke? Knus og tak
Anonym, kursusdeltager
I 10 år har jeg forsøgt at stoppe med min antidepressive medicin, som jeg fik ordineret efter jeg blev ramt af stress. Det lykkedes mig ikke på noget tidpunkt at slippe medicinen. Hver gang jeg trappede ud af medicinen, røg jeg tilbage i en depressiv tilstand. Efter jeg har gennemført mit mindfulness forløb, er jeg trappet ud af medicinen med stor succes. Glæden vokser blot jo mere jeg mediterer og træner de mindfulde principper. Behøver jeg at sige, at jeg har tænkt mig at fortsætte med at leve mindfuldt?
Dorthe, kursusdeltager
TAK for berigende timer tirsdag morgen. Jeg har nydt at dykke længere ned i mindfulness-principperne og træne det i hverdagen. Det giver stor ro at praktisere. Jeg har specielt nydt meditationerne i gruppen og din måde at undervise på – meget simpelt og på fundamentet af "alt er okay". Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej.
Kærlig hilsen Kirsten Brink
Tusinde tak for et helt vidunderligt forløb hvor du har givet mig et indblik i det at leve mindful.
Du har en inderlighed i din personlighed og formidlingsevne der gør, at mindfulness teorierne og
koblingen til anvendelsen bliver utrolig nærværende. Det har givet enormt stor værdi for mig at deltage,
og jeg glæder mig til at opleve hvad der sker videre frem, når jeg fokuserer på de principper, som jeg har valgt at starte med, og som jeg allerede efter bare den første aften oplevede gav stor værdi for mig.
Gitte Kjær
Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i mange, mange år.
Jeg er så glad for, at jeg valgte at deltage, og følge op, så det vil jeg fortsætte med.
Du er en fantastisk læremester og så inspirerende.
Dorthe B. Sørensen
At følge dit kursus i Mindfuldness har været en gave til mig selv! Jeg har fået nogle værktøjer, jeg ikke anede eksisterede og muligheden for at bruge dem i det daglige. Det har givet mig en helt anden tilgang til såvel menneskene i mit liv, som de udfordringer jeg møder på min vej. Af hjertet tak!
Kærlig hilsen Elsebeth
Jeg vil gerne sige dig tusinde tak for ALT det, du har gjort for mig i løbet af de seneste par måneder igennem din inspirerende undervisning. Igennem mange år har jeg forsøgt at finde mig selv og ikke mindst acceptere hele mig. For første gang nogensinde føles det som om, at jeg snart er i mål.

Du og de øvrige deltagere har været utrolig inspirerende at være sammen med. For hver gang jeg kom "hos dig", skete der noget indeni mig. Jeg håber inderligt, at du vil annoncere noget mere.
Gitte Gravesen
Jeg har deltaget på et af Charlottes mindfulness forløb og det har været fantastisk. Hun er en skøn, inspirerende og meget autentisk kvinde, som med hendes måde at være- og undervise på, har vist mig vejen til en mere rolig udgave af mig selv, hvilket jeg elsker.

Jeg har før prøvet at få en daglig rutine med meditation, men det blev til projekter, noget jeg skulle gøre på linje med de 100 andre ting, der også lige skulle gøres. Nu meditere jeg 5-6 gange om ugen og denne gang er det ikke et projekt, men noget jeg gør for mig selv, fordi jeg fortjener det og har vildt lyst til at gøre, det fantastisk.

Forløbet hos Charlotte og det at meditere har givet mig en grundlæggende ro, som gør at jeg bedre kan overskue min hverdag også i presset situationer. Det er blevet langt nemmere at tænke, ”det er hvad det er” og så tage tingene derfra.

Jeg er blevet mere rolig og anerkende i min livsførelse og også taknemmelig over det som livet byder mig af gode og knap så gode ting, for der er en læring i alt, jeg vælger selv hvordan jeg går til det og meste af alt, hvad jeg får det til at betyde. Så overvejer du at booke Charlotte eller deltage på et af hendes forløb, kan jeg varmt anbefale det, hun er virkelig guld værd.
Leila Althea Jensen
Jeg har deltaget i flere kurser hos meget anerkendte og dygtige undervisere i mindfulness, og jeg var meget spændt på, om jeg ville få noget nyt med fra Charlottes kursus. Jeg fik noget kendt, men det blev serveret på en ny måde hos Charlotte, og det har gjort, at jeg er blevet opmærksom på nye nuancer og har følelsen af at være nået et spadestik dybere.

Charlotte underviser med en helt vidunderlig inderlighed og et nærvær, der skaber et trygt og fordomsfrit rum, hvor der er plads til at udvikle sig. Desuden er hun meget åben og ærlig omkring sin egen udvikling og stråler langt væk af, at hun har gået vejen selv. Og hun deler gavmildt og ydmygt ud af de erfaringer, hun har gjort sig undervejs. Dette kombineret med stor indsigt og sikker teoretisk ballast gør Charlotte til en virkelig dygtig og inspirerende lærer, som jeg meget gerne vil lære mere af!
Charlotte Skot-Hansen
Charlotte er den dygtigste og mest inspirerende meditations Practitioner jeg har oplevet. Med hendes unikke ro og nærvær forstår hun at formidle mindfulness principperne, og dermed guide og motivere hendes kursister til at opleve mindfulness.

Gennem Charlottes mindfulness forløb er min tålmodighed styrket, jeg føler mig taknemmelig hver eneste dag, flere gange om dagen, og ikke mindst mærker jeg mig selv som aldrig før. Selv min mand og 3 (relativt) små børn kan mærke en forskel. Mindfulness er blevet en uundværlig del af mit liv.
Charlotte får de bedste anbefalinger herfra.
Anne Have
Jeg har været super glad for at deltage i dine mindfulness morgener.
Jeg er begyndt at "mærke mig selv igen" i den travle hverdag. Din undervisning har bl.a. givet mig redskaber til at finde indre ro og er meget mindre kritisk over for mig selv, mere overskud, mere lyttende til andre, det er jo vildt fedt.

Du er en fantastisk underviser der er nærværende, meget vidende, rolig, velforberedt, kommer med gode eksempler så man meget bedre kan forstå tanken bag, så kan det meget nemmere bundfælde sig.
I alt 3 vild spændende morgener der har givet mig nyt selvindsigt og glæde, Tusind tak for det Charlotte.
Jeg kan varmt anbefale forløbet til andre!
Lene Back Sørensen
Forløbet med mindfulness hos Charlotte, har været en gave, som jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at give mig selv. Jeg har fået et helt nyt redskab til at kunne betragte mig selv og mine relationer og MINE reaktioner på, hvad jeg oplever i hverdagen. Charlotte er en fantastisk inspirerende underviser og formidler af principperne i mindfulness, og hun anskueliggør principperne med let genkendelige eksempler. Hun udstråler ro og med sit eksempel, får jeg lyst til at blive mindful i MIT liv.

Jeg føler jeg har fået det "under huden", og den daglige meditation, som jeg praktiserede i en måned, er blevet et "anker" for mig. Jeg har glædet mig til dagligt at give mig selv den tid og koncentrere mig om at se indad. I forløbet har jeg oplevet gode forandringer i mit liv.

Jeg tager udfordringer med større ro, både i arbejdsmæssig sammenhæng og privat. Jeg mærker, det har haft positiv afsmitning på mine nærmeste, at JEG prøver at ændre mit reaktionsmønster. Jeg har fået lettere ved at tage imod ros og mærke den glæde og taknemmelighed det giver mig. Jeg er blevet nysgerrig på, hvad det er der sker, når relationer ikke fungerer, og hvor lidt der skal ske, for at få det til at ændre sig.

Øvelse skal der til, men Charlotte hjælper én så godt på vej med at starte den gode udvikling, hvis man selv vil. Jeg kan på det varmeste anbefale at give sig selv den gave, det er at lære, hvad mindfulness kan betyde for ens liv og Charlotte er en dygtig underviser og et sympatisk menneske.
Ax. E. Jacobsen
Selv om jeg kun nåede to gange hos dig er det bestemt noget der har sat sit aftryk på mig. Senest den syngende meditation som jeg virkelig har taget til mig. Den berør noget dybt i mig samtidig med at den giver noget ubeskriveligt til min krop (som at have holdt vejret i LANG tid og endelig få lov at puste ud for igen at trække vejret på normalvis) og jeg har stortudet herhjemme MEN er helt okay.

Jeg har nu introduceret meditationen og Snatam Kaur til min datter på 10 år som til tider har haft svært ved at sove ude pga. hjemve – allerede nu med succes og en overnatning uden hjemve.

Du får mine varmeste anbefalinger til at tage ud i verden og dele ud af din viden og smitte med din ro og faglig viden omkring Mindfulness. Du har en dragende og inspirerende måde at formidle på, der hos mig har plantet en spire som kun ønsker at gro. En verden ligger åben og jeg er i gang med de første spæde skridt, en rejse jeg glæder mig til at være tilstede i.
Maja Hansen
Jeg tilmeldte mig til et fire ugers kursus i mindfulness hos Yourchoices uden egentligt at have nogle mål med det, men jeg var nysgerrig og åben overfor det. Og netop det at være åben overfor mindfulness er nok det mest vigtige, det endte med at give mig en masse værktøjer til at arbejde med.

Jeg har fået langt bedre overblik og mere energi i hverdagen, jeg arbejder mere struktureret nu og ved hvad mine personlige mål er nu. Ved at deltage i din egen personlige udvikling hos Yourchoices, kan du få et blik af hvordan du er som person og hvordan du påvirker dine omgivelser både privat og på arbejde, det er ikke sikkert du bryder dig om at høre hvilken type du er, men du kan ændre på dig selv hvis du ønsker det.

Jeg vil gerne takke Charlotte Siepmann fra Yourchoices, for hendes gode evne til at inspirerer mig til at ønske at blive et bedre menneske. Du er ikke dine tanker.
René Andre Lassen
12 minutter om dagen gør en verden til forskel. Med en stor mave og 3 uger til termin, takkede jeg ”ja tak” til at deltage i et af Charlottes mindfulness forløb. Min erfaring med mindfulness byggede forud for deltagelsen udelukkende på ganske lidt teoretisk viden.

Forløbet hjalp mig til at finde ro og balance i en meget stresset krop, og har utvivlsomt været med til at gøre mine første uger som mor lettere.

Charlotte arbejder meget professionelt og struktureret under forløbet, hvilket giver fuld udbytte af sessionerne. Hun er nærværende, smilende og lyttende overfor deltagernes behov og refleksioner. Det giver alt sammen en behagelig stemning, og rum og plads til individuelt at kunne følge egen udvikling i eget tempo. Personligt havde jeg stor gavn af de to meditationer der var indlagt i sessionerne, de hjalp mig til at holde fokus og udbyttet var langt større end når jeg mediterede hjemme.

Under sessionerne blev jeg bekendt med nogle af grundbegreberne i mindfulness, sammenkoblet med Charlottes eksempler har jeg været i stand til at kunne huske disse og derved inddrage dem i min hverdag.
Matilde Norman Jespersen
Charlotte er en fantastisk formidler af mindfulness. Hun får mindfulness helt ned på jorden og gør det håndgribeligt med konkrete eksempler fra sin egen hverdag.

Det er meget inspirerende, og man går derfra med en følelse af, at have fået noget med hjem, man kan omsætte med det samme. Samtidig har hun en indre ro og glæde, der er så smittende, at man bare vil ha’ mere! Det har været en fornøjelse at deltage i Charlottes mindfulness forløb.
Dorthe Borris Nissen
Du er utrolig inspirerende og formår at forklare tingene, så det er nemt at forstå og anvende - også med dine mange gode eksempler.

Du har en behagelig stemme og væremåde og kan hurtigt skrælle ind til kernen i det der bliver sagt.
Jeg fortsætter med at meditere og anvende principperne i mindfulness; da jeg klart kan mærke det giver mig ro og overskud.
Kærlig hilsen Birgit
YourChoices / Charlotte Siepmann | Rolighedsvej 45, 8240 Risskov  | Tlf.: 86 570 000